Miljøterapeautisk tilgang

Miljøterapi er en behandlingsform som foregår på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark og i mange  bofællesskaber. Miljøterapi på Hyldeborg går ud på at personalet  forsøger at indrette de dagligdags aktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter beboerne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Personaelt er til rådighed. når den unge har brug for hjælp. I miljøterapien trænes der også i daglige gøremål, så overgangen til evt. at kunne klare sig selv, når man ikke længere bor på Hyldeborg, bliver lettere.

Miljøterapi er en behandlingsform, som betegner en planlagt brug af det, som sker i samspillet mellen beboerne og miljøpersonalet døgnet rundt. Miljøet skabes af personalets holdninger, handlionger, ytringer, tanker og følelser, sådan som disse viser sig i samspillet med beboerne og sådan som disse opleves af beboerne. Miljøet skabes også af bidrag fra beboerne og personalet inden for de fysiske, bygningsmæssige og rumlige rammer, hvor også bygningens beliggenhed og fysiske omgivelser er en aktiv faktor.

For beboerne indebærer miljøterapi at være og handle i og uden for Hyldeborg (det miljø de lever i til dagligt)

 

Vi  tager udgangspunkt i John Gundersons fem søjler - fem processer eller fem stadier i vores tilgang til miljøterapi.

1. BESKYTTELSE: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer fysisk velvære og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig selvkontrol eller almagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme eller tage hånd om. Målet er at hindre destruktiv, udadrettet adfærd. En vigtig del af beskyttelsen vil være forskellige kontrolforanstaltninger og grænsedragning, men det omfatter også f.eks. hjælp til personlig hygiejne.

2. STØTTE:  Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at beboeren føler sig bedre og er gladere, og som øger selvværdet Grundtanken i støtten er, at den skal få beboeren til at føle velvære og sikkerhed. Den skal øge beboerens selvfølelse og derigennem mindske fortvivlelse og angst. Udfordringen er at vurdere, hvor meget støtte og hvilken form for støtte, beboeren skal have.

3. STRUKTUR: Bevidste, planlagte handlinger, som skaber forudsigelighed over tid (gennem dage og uger), og mht sted og situationer. Struktur er alle de aspekter ved miljøet, som lægger vægt på forudsigelighed og gør miljøet mindre flydende. Strukturen skal få  beboerne til at føle sig knyttet til omgivelserne uden at være bange for at blive invaderet eller overladt til sig selv.

4. ENGAGEMENT: Bevidst, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til at beboeren knytter sig aktivt til sit sociale miljø (indenfor og udenfor Hyldeborg) og "lever" i dette. Engagement kaldes på engelsk "involvement" og andre nærliggende begreber er fællesskab, aktivitet eller fælles handlinger. Målet er at bringe beboeren ind i en aktivt handlende fase, give vedkommende en følelse af at mestre tilværelsen, specielt i sociale sammenhænge. Det er ligeledes et mål, at beboeren påtager sig mere ansvar for sine handlinger.

5. ANERKENDELSE: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som bekræfter beboerens individualitet og egenart.

Disse processer tillader beboeren at udtrykke lsin lidelse.

Tilrettelæggelse, så beboeren bedre forstår sin egen utilstrækkelighed og regression.

Giver plads til  at tolerere og acceptere afvigelser, tab og ensomhed.

Anerkendelse, bekræftelse, validering, "gyldiggørelse".

 

Ikke alle Hyldeborgs beboere, kan deltage ,i eller få udbytte af alle disse processer, men det kan være med til at give en bevidsthed om beboerens udvikling, som giver et højere funktionsniveau og en vis grad af selvinsigt.

At bo sammen med, har en betydelig miljøterapeutisk effekt.

Altså en række gennemtænkte, sammenhængende, tilbagevendende og forskelligt tilrettelagte settings i form af sociale strukturer i som udenfor Hyldeborg, hvor opgave, tid og sted nærmere er præsiseret og afgrænset og karaktariseret.